Michael Mørkøv og Alex Rasmussen vandt!!!

Onsdag d. 10. februar 2010 kl. 00:52 af Kenneth Meyer

Det 48. københavnske 6-dagesløb blev vundet af de danske verdensmestre, Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, efter en fantastisk finale, hvor det først blev afgjort i den sidste spurt.

Inden sidste spurt havde par nr. 7 lige så mange point som Iljo Keisse og Robert Bartko, og dermed skulle det hele afgøres i den sidste spurt. Mørkøv skiftede Alex ind kort før rytterne skulle ud på sidste omgang, og i samme øjeblik blev Keisse skiftet ind af Bartko.

Derefter fortsatte Keisse og Alex side om side, inden at Alex fik kæmpet cyklen frem og dermed først ind over stregen. Det var Alex og Michaels anden sejr i træk i Ballerup Super Arena og dermed er de det første rene danske par som har vundet i Danmark to gange.

Iljo Keisse og Robert Bartko måtte nøjes med andenpladsen, mens Bruno Risi i karrierens sidste løb endte på tredjepladsen sammen med Franco Marvulli.

”Det var en fantastisk sejr, hvor det var super spændende lige til det sidste. Alex og jeg troede på det hele vejen igennem, og via et super publikum fik vi kæmpet os frem til denne sejr,” forklarede Michael Mørkøv.

 
 


Sidst opdateret 12-05-2010 09:59:37 af 6-dages.dk
Vores sponsor: Postdanmark
Vores sponsor: Gittermand
Vores sponsor: Siemens
mdgraphics
Vores sponsor: Lundbæk & Hansen