

Lander og Kreutzfeldt suveræne i finalenTirsdag d. 9. februar 2010 kl. 20:00 af Kenneth Meyer |
UIV talent Cup for U23 ryttere sluttede tirsdag aften med en 50 minutter lang finalejagt og her viste Sebastian Lander og Christian Kreutzfeldt deres klasse, da de suverænt vandt jagten og dermed tog en flot UIV sejr. Allerede tidligt i jagten satte det danske par deres første seriøse angreb ind, og kort efter kom de rundt og øgede dermed deres forspring i klassementet. Senere lykkedes det parret at tage endnu en omgang i løbets finale og kunne dermed vinde løbet med to omgange ned til deres nærmeste konkurrenter Emil Hovmand og Matias Greve. ”Det var helt suverænt og absolut en drømmesejr for os. Finalen gik lige akkurat som vi havde håbet på, og jeg må også rose de fleste af andre danske hold for at have hjulpet os igennem denne jagt, så vi kunne tage sejren,” forklarede Sebastian Lander efter jagten. På løbets tredjeplads sluttede briterne George Atkins og Jonathan Mould. De viste sig igennem hele løbet at være det hurtigste par og de scorede med 96 point også klar flest af alle par. |