Hollænderne tog sejr og føring

Tirsdag d. 9. februar 2010 kl. 00:35 af Kenneth Meyer

Hollænderne Peter Schep og Danny Stam overtog mandag aften føringen i det 48. københavnske 6-dagesløb, da de vandt Assos 75 kilometer lange handicapjagt.

Schep og Stam udnyttede deres styrke de sidste 15 kilometer af jagten og tog en omgang på de andre favoritpar. Dermed fører de i den samlede stilling med en omgangs forspring, hvilket dog ikke bekymrer Michael Mørkøv.

”At de har en omgang mere end os lige nu gør faktisk ikke så meget. Vi tre andre toppar får en bonusomgang inden finalejagten, når vi passerer 200 point, dermed kommer vi allesammen til at starte på omgangshøjde. Og jeg tror, at når Alex og jeg først skruer op for hastigheden, så kan vi afgøre løbet til vores fordel, selvom vi selvfølgelig har nogle hårde konkurrenter.”

 
 


Sidst opdateret 12-05-2010 09:59:37 af 6-dages.dk
Vores sponsor: Postdanmark
Vores sponsor: Gittermand
Vores sponsor: Siemens
mdgraphics
Vores sponsor: Lundbæk & Hansen