Archbold og Imhof bliver bedre og bedreLørdag d. 4. februar 2012 kl. 22:45 af Kenneth Meyer |
Shane Archbold og Claudio Imhof havde om nogen en meget svær åbningsjagt i torsdags, hvor de over de 100 kilometer formåede at sætte hele otte omgange til i forhold til de bedste. Blandt andet kom de ud for det sjældne, at de dissiderede tabte en omgang. Stille og roligt er de dog kommet ind i løbet, og de klarer sig bedre og bedre i jagterne og lørdag understregede de så deres formfremgang, da de satte den indtil videre suverænt bedste tid i 500 meter på tid. Claudio Imhof kørte de første 250 meter, inden han skiftede Shane Archbold ind til de sidste 250 meter, og han kørte over stregen i tiden 27,808, hvilket næsten var syv tiendedele bedre end den hidtidige bedste tid fra Franco Marvulli og Jesper Mørkøv. Foto: Reinhardt/DK |